tirsdag den 22. juli 2014

Bryce nationalpark -Utah

Mandag d. 21/7
Vi kørte fra Moab omkring kl 9.00 ca 425 km. Vores GPS ledte os igennem et meget smukt landskab, hvor vi bl.a så små skypumper. På et tidspunkt følte vi os lidt "lost" og inden vi så os om, kørte vi på en gammel olierute. Meget smuk tur, hvor vi stort set ikke mødte andre trafikanter. Inden vi ankom på KOA campingpladsen i Cannonville, spiste vi dejlige burgere og fik handlet. Campingpladsen er rigtig god og personalet er meget servicemindede. Vi brugte dagen til at slappe af ved poolen og fik så lidt let aftensmad.

Tirsdag d. 22/7
Vi stod tidligt op - kl 6.30 (det har vi snart gjort mange gange på ferien) for at køre i Bryce Nationalpark. Børnene er ved at være en anelse trætte af at se på bjerge og sten :-). Men vi bliver overrasket hver gang vi kører ind i en nationalpark. - de er så forskellige og flotte hver i sær. Vi valgte at køre ind til visitor centret for at få hjælp til dagens program. Vi startede med at køre til Bryce Point - her kunne vi se tilbage på hele kløften mod nord. Derefter kørte vi til Sunset Point, hvor vi begav os ud på en vandretur ned i kløften på ca 5 km.

Familie 'selfie', så er vi rigtige turister!

Derefter kørte vi til slut til Fairy Point for at se mod syd - hvor vi kunne se det første sted vi havde stået og set kløften mod nord. Efter at have handlet, blev resten af dagen brugt på afslapning, både ved pool og i skyggen foran vore RV.

Næsten alle steder er der grill, så dem bruger vi så vidt muligt det passer med aftensmaden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar