D. 18. Oktober ankom gruppen til Waitomo, hvor vi intet specielt lavede, da alle var udkørte. Næste dag blev da også en vild dag, for vi skulle besøge Black Abyss et kort stykke væk. Kort fortalt havde vi alle købt en 5 timers vild underjordisk adrenalintur i grotterne. Først skulle vi have en wetsuit, sko, gummistøvler, elefanthue og hjelm på, og så startede vi ellers med at rapelle 37 meter ned. Et tidspunkt var hullet så smalt at jeg tænkte, at det var godt jeg ikke var en størrelse større. Ned kom jeg, og dernæst var det ziplining i mørke (altså nede i grotten!), jeg var først og kunne ingenting se, så jeg skreg selvfølgelig. De andre så så, hvor jeg landede, og hvordan 'turen' var. Første pause blev holdt, med varm kakao og cave-cookie, hvilket sjovt nok bare var toppen af en drømmekage.
Nu skulle vi i vandet og det skete ved at tage en badering bag om ryggen og hoppe i fra +2 meters højde. Dette synes jeg egentlig var det værste, og jeg hoppede vidst heller ikke første gang der blev sagt 1-2-3-GO af én af guiderne. Vi svømmede (læs: plaskede) rundt i det 9 grader varme vand og lå derefter med slukkede pandelamper og blev fortalt om fænomenet foroven, de såkaldte glowworms. De er egentlig bare kemiske reaktioners affaldsstof der lyser i 'loftet' af grotter. Herefter gik gruppen en del gennem vandet, op over sten og imod den stærke strøm. Tilsidst kunne man enten gå den lette vej ud eller kravle de sidste meter op igennem vandfald. Jeg valgte selvfølgelig det sidste! Skræmmende og en smule nervepirrende var det, men jeg kravlede først og var også så stolt over den klarede udfordring at vi alle krammede løs af begejstring efter det første besejret vandfald, siddende på hug i en lille bobbel.
Lyset har heller aldrig været mere dejlig at se, men det var en mega fed tur jeg havde, på de i alt 65 meter jeg nåede ned.
Dagen efter havde vi endnu en lang dag foran os, vi skulle nemlig besøge White Island, en vulkansk aktiv ø som er privat eget. Vi havde en guide og gik en bestemt rute rundt, hvor vi så boblende lilla mudderpøle og en masse huller hvor damp bare stod op af. Der var røde og lilla sten og det meste af jorden var gul fra alt svovlet. Vi var heldige overhovedet at komme derud, da vulkanen et par dage forinden var steget til level 2, og derfor snart skulle/kunne gå i udbrud igen! Vi bar sikkerhedshjelme og gasmasker, men oplevede desværre igen rystelser eller andet. Færgeturen hjem tog 2 timer - undervejs vi så en sæl ligge på en klippe og en stor flok pilot-hvaler ude på mere åbent hav. Virkelig flot, og jeg fik da også taget en masse masse billeder. Samme dag kørte vi til Rotorua.
Dag 39 jeg var afsted, besøgte jeg Hobbiton og vi havde en guidede tur rundt til de berømte 'sets', hvor Ringenes Herre trilogien og de tre Hobbit'er er blevet filmet. Guiden havde nogle sjove facts og var virkelig god til at fortælle. Det var meget specielt at se hobbithulerne, de rigtige afgrøder, party-træet, kroen+broen og selvfølgelig Bilbos hjem og bænken han sidder på i første scene af Hobbiten, hvor Gandalf ankommer.
Om eftermiddag skulle vi riverrafte, ned at det 7 meter højde og føromnævnte vandfald. Igen fik vi wetsuits på og blev sat 6 i hver gummibåd, selvfølgelig med guide/styrmand.
Vi blev instrueret, og første vandfald var 2,5m højt. Det var sindssygt - der kom flere mindre - og inden det højeste (som denne dag kun var 6,5m grundet vandstanden i floden) skulle vi sammen med guiden bede en bøn, råbe til guderne på Maori sprog og kysse New Zealands kendetegn - bladet Silver Fern - for at få god modjo og håb om overlevelse. Efter et par tag med pagaj råbte guiden "DOWN" og vi satte os alle fast nede i bunden af båden som vi havde øvet. Vi kom heldigvis op uden at vende på hovedet med hele gummibåden (den store skræk) og alt var godt. Flere vandfald fulgte, og vi havde en mega fed tur med endnu en gang fornyet selvtillid!
Samme aften skulle vi selvfølgelig se Ringenes Herre 1. Haha, det var jo en klart selvfølge når vi lige havde været dér.
Inden vi kørte videre til Tongario, gik vi en rute for at se flere hot springs og boblende huller, siden det nu er hvad Rotorua er kendt for og har øgenavnet stinke-byen fra. Vi så også en gejser kaldet LadyKnox, som blev 'aktiveret' af speciel naturvenligt sæbe.
De aftner vi er trætte og udkørte hygger vi for det meste. Der bliver altid grinet og vi lærer hele tiden nye ting om hinanden. Nogle personer er jeg også tættere med end andre og vi kan have det så sjovt, at jeg ikke kan huske hvornår jeg har haft det siden.
I Tongariro skulle vi gå Tongariro alpine crossing. En hård tur på næsten 20km og over 1900 højdemeters terræn. Gennemsnitlig tid at bruge på turen er 8 timer. Vi gik alle lidt over klokken 9 og så besteg vi ellers tre bjergtinder, så det gjorde ondt i baller og lår, og tog pusten fra én. Det er her man finder ud af hvis man er i dårlig form - og det er man efter lidt over en måneds dovenskab på Fiji.
Jeg tror jeg kan sige at alle var lykkelig da vi havde gennemført, men intet ødelagde den smukke udsigt vi havde rundt omkring på ruten. Det er ærgerligt billeder aldrig helt kan vise, hvor flot et bestemt sted er. Derudover vil jeg gerne nævne at trekkingturen er beskrevet i lonely planet bogen (lidt a la 'turen går til'), som én af de hårdeste i hele New Zealand, og det på trods af alle de bjerge og vulkaner landet har!
Wellington var næste by og også New Zealands hovedstad. Vi gik 20 piger ud og spiste sushi om aftenen, nogle tog videre i byen og ande hyggede på hostelet med pool og fjollerier.
De fleste steder har vi primært boet på YHA international hostel, alle steder af forskellige kvalitet.
Værelsehygge
Dagen efter stod på intensiv shopping, da alle efterhånden manglede mindst 5 forskellige ting. Jeg købte et sort armbåndsur fra Swatss med silikonerem - og jeg elsker det. Fandt også nogle lækre sokker af merino uld og possum(pungrotte) - sidstnævnte bruger de overraskende meget i sådan nogle ting, fx også i huer og handsker.
Om aftenen tog jeg og to andre piger i teateret St. James og så en ballet. Meget specielt og flot - ikke noget jeg er vant til, men det var en god og anderledes oplevelse.
Vi fandt en fin butik med mange kjoler
Uret
Den sidste dag i Wellington tog vi på det meget berømte museum Te Papa. Det var lidt underligt, og vi var glade for at der var gratis entre. Næste stop var et underground-marked, hvor jeg intet fandt men tilgengæld købte en lækker frisklavet juice og spiste pandekager med chokolade og banan med pigerne.
Museet
På markedet
En veninde og jeg tog cablecars (sporvogn) til Wellingtons botaniske have, hvor vi fulgte en speciel sti tilbage til byen. Smukt, men desværre var alt ikke udsprunget endnu da de ikke engang er halvvejs i foråret her.
Tosser på tur
En fødselsdag blev fejret og vi tog alle i byen om aftenen, efter at have spist fælles-lasagne. Det havde jeg godt nok savnet og stor ros til vores mad-udvalg dér!
Mads' 21 års fødselsdag
Stemningsbilleder
D. 27/10 tog vi færgen til Picton på sydøen, kørte til Nelson og blev indkvarteret der. Alle var kvæstede og om aftenen var vi fire der spiste det lækreste thai-mad, jeg længe har fået.
Tro det eller ej, men dagen efter skulle jeg ud og ridde!
Fy føj, jeg var nervøs i starten og jeg fik da også den største hest. Som tiden gik lærte jeg dog at ridde en hest og ikke bare sidde på én. Men der var nu også flere gange jeg lige fik hjertet op i halsen og jeg tør også godt sige jeg var lettet da vi efter 2 1/2 time var tilbage. Jeg fik ellers ros for at styre Ben og vi holdte en hyggelig pause på det smukkeste udsigtssted.
Dagen efter havde jeg ingen planer. Jeg ville gerne have været med ud og køre på mountainbike, men det kunne jeg bestemt ikke med min ømme bagdel. I stedet besøgte jeg Nelsons kirke, kiggede lidt forretninger og prøvede en frozen yoghurt is. Om aftenen skulle vi alle sammen prøve Stefanos pizzeria og jeg delte med en anden, en gourmet pizza med spicy chorizo, løg, peberfrugt og artiskokker.
Så blev det endelig tid til en anderledes aktivitet - nemlig vinsmagning, og hvilken fornøjelse! Vi besøgte fire vinsteder/gårde og et bryggeri. Andet sted fik vi en lækker tapas tallerken med muslinger, brød og kiks, oste, vinduer og melon, oliven, soltørrede tomater, løgkompot og andet lækkert. Jeg var afsted med to søde piger og vores leder Martin, og vi havde det rigtig sjovt. Vejret var super og vi blev vidst alle lidt halvfulde, da vi selvfølgelig havde aftalt at ingen sjatter skulle smides ud.
En rigtig god vin får I lige et billede af og så os tre søde piger.
Punakaiki blev det næste stop, en by kan man ikke kalde det, men stedet er berømt for sine pandecakerocks. Hvilket bare er klipperne ude ved havet som er blevet formet af naturen i flere århundrede, og derfor fremkommer lagene meget tydeligt og ligner tynde pandekager stablet. Vi boede to forskellige steder (byen var så lille at ikke ét sted havde plads til alle 37) og om eftermiddag og aftenen hvor vi ingen planer eller muligheder havde, gik nogle af os i gang med et 2000 brikker puslespil. Og hold op vi var beskæftiget! Vi skulle være færdige, så kl 02.45 kunne de sidste 7 af os der var blevet oppe, skrige af begejstring, da vi endelig var færdig. Så jeg nåede lige 3,5 times søvn inden bussen gik videre. Vi havde lige stop i et pandekagehus, hvor vi alle fik morgenmad - det hørte sig ligesom til.
Dette billede er fra meget sent, og hvor det går op for os at det kommer til at tage lang tid at blive færdig.. Josephine nægtede at surmule men holdt gejsten!
Fox Glacier blev næste dags udfordring. Det tog en time at gå op til isens begyndelse og dernæst havde vi også en time på isen med gruppefoto og fortællinger af vores guide. Alle var kvæstede af at endnu engang at have kørt i bus i 6 timer, men alligevel valgte jeg og nogle andre at gå rundt om Lake Matheson (kun lidt over en time), da vi kom hjem. Den nat sov jeg også bedre end jeg kan huske i lang tid. Jeg ved ikke om det var af udmattelse eller fordi jeg faldt i søvn liggende i ske med den søde Signe Kaalund.
Nu er vi endelig ankommet til Queenstown, og første aften havde vi pubcrawl og smagte den populære Fergburger. Den er faktisk kåret som verdens bedste og jeg forstår godt hvorfor! Hold op den var god, og gruppen havde også den fedeste aften, med episke fuldehistorier.
Pigernes og min aftensmad. Ris og frysegrøntsager med masala sovs. Nødvendigt, nu vi flottede os med 2. Fergburger på to dage, til frokost oven på vores tømmermænd.
